Glitnir Reykjavik Marathon 2007
Rutedetaljer via google maps uden map

Lige et hurtigt drop af data og et ultrahurtigt referat.
Vejret perfekt. Flere bakker end forventet. Krampe ved 28 – 32 km. Ny personlig rekord dog stadig over 4 timer. Mere senere…
… lidt senere
Vejret var helt perfekt til langdistanceløb; solskin, 12°C og 3 m/s. Jeg lagde vist lidt for stærkt ud, eller også var jeg ikke hel god nok til at indtage væske i den første halvdel af løbet. Men to grumme grumme bakker gjorde indtryk. De lå i det mellemstykke, som jeg ikke havde fået tjekket ud. Det var specielt tilbageturen mod centrum fra havnen, som var led. Og da vi sagde farvel til de mange halvmarathoner omkring de 18 km skulle vi dreje tilbage op ad den bakke vi lige havde løbet ned af. Så da jeg nåede ud til det kendte stykke af ruten omkring de 28 km – ja så havde jeg allerede været i lidt problemer og blev forstyrret af krampe i benene. Da jeg så igen igen fik et lille jag af krampe omkring de 32 km var der en af de officiele der sagde, at jeg skulle drikke noget vand – så jeg skruede op for mængden af vand der skulle indenbord og fik gang i et eller andet tempo og så gik det faktisk nogenlunde – dog med ben det bare gjorde ondt. Med 2 kilometer tilbage fik jeg følgeskab og opmuntringer fra Karl, som jeg bor hos heroppe. Karl fik så mit væskebælte over på cyklen og så måtte jeg jo bare bide smerterne i mig og løbe det sidste stykke. 100 meter før mål, blev jeg overhalet af 4-5 jublende piger og så fandt jeg trods alt energi til en spurt og overhale dem igen.
Officiel tidstagning
Distance: 42,195 km, Bruttotid: 4:08:09, Placering: 266 (alle) 82 (karlar 18-39), Nettotid: 4:07:54, Tempo: 5:53 /km, Halvmarathontid: 1:50:53 (5:15/km), 38 kilometertid: 3:38:09 (5:44/km),
Data og grafer via motionbased
Distance: 42,92 km, Tid: 4:08:00, Tempo: 5:46 /km



Tillykke, det var da PR.
Ja det er såmænd ok. Måske man skulle have et marathon mere inden det bliver vinter og mens formen er der… hmmm
Tillykke og godt skulderet.
Al mulig respekt herfra.
42 km er ikke sådan at kimse af… og da slet ikke samtidig med at man løber (det ville nok også se dumt ud)
Tillykke med den gode tid