Nike Marathon Test 3, Halvmarathon
Noget nær perfekt disponering af kræfter, der var simpelthen ikke mere at give af da jeg ville sætte en spurt ind til sidst. Mit mål var, at jeg i hvert fald skulle under de 2 timer, og det lykkedes jo temmelig godt.
Ved starten havde jeg stillet mig ind bag 5:20 /km ballonen, men den forsvandt hurtigt i startmylderet og det var først ved 8 km mærket, at jeg havde nogenlunde kontakt med den igen. Derefter fulgte jeg faktisk 5:20 ballonen lidt som i en elastik, for der var flere steder, hvor ruten snævrede ind, fx rundt om et hjørne, og så var der pludselig langt op til ballonen igen. Så jeg satte farten lidt op igen. Det skete så mange gange, at jeg ikke har tal på dem. Men kilometermærkerne røg forbi med små mellemrum og det gik faktisk temmelig godt. Var pænt træt på de sidste tre kilometer og lige før stadion havde jeg endelig kontakt med fartholderne og overhalede dem til det, der skulle have været en spurt, men blot blev til at holde et tempo lige lidt hurtigere end fartholderene, så de ikke kom og overhalede igen.
GPS’en bliver noget forvirret ude på østerbro og de forskellige fejlkorrektioner i selve enheden og hos Motionbased gør det lidt mere broget. Så her kommer lige data fra hele tre forskellige kilder.
| Officiel tidstagning | |||||
| Plac. | Tid | Nr. | Navn | Brutto | Min/km |
|---|---|---|---|---|---|
| 892 | 01:52:13 | 1228 | Frank B. Daugaard | 01:54:04 | 00:05:19 |
Garmin Training Center
Distance: 21.82 km, Tid: 1:52:13, Tempo: 5:08 /km, Calories: 1607 cal.
Motionbased.com
Distance: 19:33, Tid: 1:52:13, Tempo: 5:48 /km

