Løb 2006 #67

Først og fremmest WHEEEE WHOOO jeg gennemførte… sku, ja jeg gjorde så. Og det var en fantastisk følelse at løbe de sidste 200 meter gennem folkemængden omkring målstregen, så der fik den lige det sidste kick. Og så var det hit med min medalje! NU!!!

Det var nok ikke det mest intelligente, at tage til alternativt stævne lørdag og spille 3 volleykampe, men det var sjovt og vi fik nogle tætte kampe og så stod jeg over til den sidste kamp… skulle jo spare lidt på kræfterne til søndag. Fik en ordentlig gang pastasalat til frokost lørdag og pizzamandens lækre gorgonzola pastaret til aftensmad. Til det underlige Gran Prix hyggede jeg mig med cacaomælk, en vaffelis og det meste af en pakke Mazarinkager – der skulle jo fyldes på.

Kom lidt sent afsted mod startområdet og nåede kun lige, at få smidt min taske og komme hen mod startstregen. Det vrimlede med mennesker, så jeg kom ikke frem til den fartholderballon jeg havde udtænkt mig. Om det var derfor at det i starten var helt umuligt at komme fremad i rækkerne ved jeg ikke. Det blev i hvertfald en rimmeligt blød start og opvarmning. Til gengæld fik jeg senere stille og roligt mulighed for at bevæge mig fremad i rækkerne selvom jeg tog det roligt for at spare knæet. Stoppede ved alle vandposter og fik vand og/eller sportsdrik og tre gange et stykke frugt og en lille pause til knæet.

Ved Fælledparken strøg halvdelen af mændene hen til træerne i kanten. Og når så mange lige skal lade sit vand, så smitter det altså, så begge gange vi kom forbi der måtte jeg også ud og vande træerne.

Så kun et kendt anstigt derude, eller retter en kendt skikkelse, for han havde et kamera for hovedet. Men tak Mads glæder mig til at se billederne

Jeg tror, at den officielle tid for den halve marathon er bruttotiden, men det gik i hvertfald ok helt ind til 29 km, hvilket også er der hvor jeg ikke før har løbet så langt. Løb 28,4 km sidste efterår, og der var jeg faktiske mere udmattet end efter denne tur. Træningen må alligevel have hjulpet lidt.

Men de sidste 13 km var en kamp, men mest mentalt og med stor opmærksomhed på knæet, der var begyndt at brokke sig lidt. Men da der var omkring 7-8 km tilbage besluttede jeg mig for at nu skulle jeg fanme gennemføre og det inden for 4:30. Efter den sidst forfriskning ved kastellet var det faktisk kun knæet, der sagde slow-down nogle gange. Synes ellers godt at kunne overskue de sidste 3 km langs kajen.

Efter at jeg heroiske havde kæmpet mig over målstregen, fået min medalje og en plastikkappe begyndte det så at øse ned, så min ide med stille og roligt finde hen til den der gratis massage røg lige en tur og jeg nøjedes med at finde mine ting, hvile lidt, strække lidt ud, få noget at drikke, en enkelt energibar og så bare hjem.

Og så er der vist noget med at: First We Take Copenhagen – Then We Take Berlin

Officiel tidsmåling