Nike Marathon Test 3
Sørme om det ikke lykkedes dovendyret at komme op og afsted denne gang. Var dog betænkelig med hensyn til min deltagelse, da jeg jo har haft problemer med knæet, og ikke har fået løbet så meget som jeg kunne have tænkt mig: dels pga arbejde og dels pga knæsituationen. Og det holdt noget hårdt derude på den snørklede rute. Efter 5 km uden problemer meldte knæet sig på banen og begyndte at brokke sig og efter 15 km måtte jeg ned og gå et stykke – nedtur for selvtilliden. Jeg havde nogenlunde fulgt 5:00/km fartholderne indtil da. Efter lidt energi drik blev jeg så indhentet af 5:20/km holdet og der fik jeg min anden luft og fulgte dem stort set til mål. Måtte dog sølle 400 meter fra mål lige gå lidt igen, men fik gang i knæet til en fin slutspurt inde på stadion. Havde undervejs aftalt med mig selv at det var fint nok bare at komme under de 2 timer. Men der skal altså bygges en noget bedre form op i løbet af den næste lille måned: CM nærmer sig alt alt for hurtigt.
Nøgletal fra GTC (derfor ikke præcis 21,1 km)
Distance: 21,39 km, Samlet tid: 1:52:56, Gns tempo: 5:16/km, Max hastighed: 20,0 km/t, Gns puls: 169 bpm, Max puls: 183 bpm, Kalorier: 1670
Grafer fra Motion Based







Med hensyn til din måling så check lige den her:
http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=16945
Hmm havde håbet at 305′eren var bedre end det lader til. 301′eren er dog endnu mere upålidelig og mistede flere gange forbindelsen til satelitterne. Og på trods af et tilsyneladende shortcut over den nordligste af søerne havde den tidligt i løbet målt næsten 500 meter mere end de officielle kilometerpæle viste.