Efter en uge uden løb eller volley og efter en ordentlig gang cabaretaften er det vist ved at være på tide at få luftet benene igen. Har dog stadig en anelse problemer med venstre knæ, hvilket vist opstod efter sidste weekends 15 km. Men det er dog ikke undskyldningen for den manglende træning i løbet af ugen.
Indgangen til Amager Fælled er igen åben og det ser ud til at de er færdige med at grave og ommøblere landskabet. I hvert fald indtil videre. Der er kommet noget der ligner et vandløb foret med firkantet og trappet beton. og over dette en lille betonbro. Fedt at man endelig kan komme ind på Amager Fælled fra indgangen ved rundkørslen. Dog skulle jeg nok have ladet være i dag. Stierne er våde og mudrede, så det galt bare om at se sig for og finde den nærmeste vej ud af Fælleden igen. Så jeg forsøgte, at løbe udenom Fælleden, men løb tør for fortov og dermed for en tør sti. Så jeg vente om og tilbage til den kendte vej rundt.
Nøgletal taget fra Garmin Traning Center (GTC)
Distance: 7,3 km, Samlet tid: 36:13, Gennemsnitstempo: 4:56/km, Gennemsnitshastighed: 12,1 km/t, Maksimumhastighed: 18,6 km/t, Kalorier: 627 kal, Gennesnitlig puls: 177 bpm, Maksimal puls: 193 bpm.







